Kommunikationsplanlægning - Madspild

Indledning

Madspild anses både som værende et globalt, økonomisk og etisk problem. På et nationalt plan eksisterer der i øjeblikket et massivt madspild, hvor det estimeres, at hver dansker årligt smider 89 kilo mad i skraldespanden, hvilket også svarer til cirka 10.000 kroner for en dansk familie. Rent etisk har vi også et ansvar overfor hinanden, hvad angår madspild. Millioner af menneskerverden over kan ikke spise sig mætte og den triste realitet er at 6 millioner børn under fem år årligt dør af sult.

Madspild skal stoppes NU – vi skal tage ansvar og sørge for at vores mad bliver konstruktivt udnyttet og ikke havner i skraldespanden!



Situationsanalyse

Det er både private hjem såvel som supermarkeder, der smider mad ud, som stadig er velegnet til eksempelvis en solid aftensmadeller en opkvikkende morgenmad. Den danske husholdning står dog for størstedelen af samlede madspild i Danmark, og det antages at mellem 75 – 90 % af madspildet stammer herfra. Endvidere antages det, at danskere smider gode fødevarer ud for omkring 16 milliarder kroner hvert år, og det er oftest madvare såsom frugt, brød og grøntsager, som havner i skraldespanden.(www.madspild.dk/2010/12/ny-viden-om-madspild-pa-vej/).

Ved at oplyse de danske forbrugerne om problematikken omkring madspild er det muligt at bryde ud af den onde cirkel Danmark desværre er havnet i. Jo mere mad der ender i skraldespanden, jo mere tid skal forbrugeren bruge på indkøb, samt penge på mad.

Forbrugerne spiller altså en meget vigtig rolle i kampen om at mindske madspildet, idet de har en magt til at ændre deresadfærd og gøre en forskel. Ved at kommunikere til forbrugerne og oplyse dem om problematikken omkring madspild, kan man påvirke forbrugerne til kun at købe de madvarer, de har brug for og rent faktisk at bruge disse, således at de ikke ender i skraldespanden(www.selinajuul.blogspot.com/2011/12/jyllands-posten-en-forbrugerrevolution.html).

Der er således flere elementer, der er relevante at have fokuspå når vi snakker om madspild, nemlig det økonomiske aspekt, samt det tidsforbrug i henhold til indkøb af madvarer. For forbrugerne er der mange penge at spare ved at benytte alle indkøbte madvarer, i stedet for at lade størstedelen gå til spilde i skraldespanden. Endvidere kan forbrugerne spare tid og ressourcer ved ikke hele tiden at skulle tage turen til supermarkedet for at gå på jagt efternye madvarer til husholdningen mellem overfyldte hylder, farverige reklameskilte og lange kassekøer.

Madspild er et komplekst problem, som kræver forbrugernes hjælp og aktive indsats for at kunne løses eller forbedres. Forbrugernes adfærd i henhold til indkøb af madvarer og madvaner skal ændres og det er derfor vigtigt, at der kommunikeres til dem i øjenhøjde, således, at kampagnen ikke opfattessom en dikterende og løftet pegefinger. Endvidere er det nødvendigt med en langvarig påvirkning af den ønskede målgruppe taget problemets karakter og omfang i betragtning.



Mål- og målgruppeanalyse

For at kunne realisere kampagnens mål er det vigtigt at finde den ønskede målgruppe. I en sådan kampagne for Fødevarestyrelsen, omhandlende madvarespild, er det muligt at fokusere på forskelligemålgrupper. Jeg har i denne kampagne dog valgt at fokusere på børnefamilier som målgruppe, og danske forbrugere som den målgruppe der ønskes en adfærdsændring fra. Denne adfærdsændring skal komme på baggrund af kampagnens mål som udspringer af organisationens overordnede mål, nemlig at ”Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord”(http://www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Om_styrelsen/Mission_vision_vaerdier/Sider/forside.aspx).

Kampagnemålet er således at mindske madspild i de danske husholdninger. Målet er at opnå en ændring i adfærden hos forbrugeren til ikke at købe for meget mad i supermarkederne og til ikke at smide resterende mad ud.

Tidhorisonten for opfyldelse af dette mål ligger inden for de 12 måneder kampagnen løber over, og...