Analisis Del Reportage Storstrømsbroen Echo Por El Director Carl Dreyer

Kritisk Analyse af
”Storstrømsbroen” af Carl Th. Dreyer (1950)

Sissel Morell Dargis
Cpr: 310892-1756
Anslag: 16.480
Hold A

I kraft af titlens saglige klingen og det passende baggrundsbillede af broen, er de første sekunder med til at give et fingerpræg om filmens genre. Dette bekræftes, da vi præsenteres for det første skilt som kort og faktuelt informerer os om Storstrømsbroen. Brugenaf fakta og årstal understreger ikke kun at filmen er dokumentarisk, men også at afsenderen har styr på det faktuelle, han fremstå derfor troværdig. I form af formuleringen ”… en af verdens længste broer.”, får vi allerede indikeret stoltheden omkring broen. Danmark kan være på forkant med noget på verdens plan, og det er i sig selv et argument for at lave denne hyldest film, ikke kun som hyldesttil Storstrømsbroen, men ligeledes det danske folk.
Broen blev bygget i årene 1933-37, midt i 30’ernes krise. Men filmen laves i 1950 kort tid efter en besættelsestid som på sin vis fik fejet den danske selvtillid godt ind under bordet. Det meste af Europa er stadig dybt medtaget efter krigen og det er derfor en oplagt mulighed for Danmark at få genoprettede selvværdet. Året før havde Dreyerlavet filmen om ”Thorvaldsen” som på mange måder kan siges at have samme funktion som Storstrømbroen, idet den hylder det æstetiske og ikke mindst det danske. Den består ligeledes af langsomme panoreringer og tiltinge, samme simple opbygning med på det æstetiske velkomponerede billede og på selve det kunstneriske element i filmen.

Det første shot som der fades ind til fra sort, fungerer sombaggrund for titlen og er et establishing long shot af broen. Det varer kun ca. 3 sek. så indtrykket af broen er endnu svagt. De næste par indstillinger foregår på brobyggepladsen og vi stifter hermed bekendtskab med selve produktionen og fremstillingen af broen. I det der startes med ”skabelsen af broen”, og herefter med hvad produktionen førte til, følges en komposition som er typisk for denkategoriske dokumentar (Bordwell 2008:343). Vi præsenteres for byggeriet ned til mindste detaljer, og efterfølgende præsenteres vi systematisk for de forskelige bestanddele og funktioner broen har. Indledningen på ca. 40 sek. er den sekvens med flest mennesker og flest tætte beskæringer gennem hele filmen. Der er generelt mindre himmel og hav som ellers er en fast bestanddel i billedkompositionen. Dettepåvirker selvfølgelig belysningen som generelt er mørkere, modsat de solrige scener af broen og naturen omkring den. Brolæggerne slider og slæber og skruer ting sammen, hvilket gør denne sekvens til en af de mest ”aktionsprægede” dele af filmen. Det gør sekvensen til en oplagt optakt til resten af filmen. Begyndelsessekvensen er det eneste indtryk vi får af det store arbejde bag broen og det erderfor tydeligt at denne dokumentar ikke ønsker at skildrer den ”sociale side” og bevidst vælger vinklingen af broen som noget udelukkende positivt. Dette vil jeg vende tilbage til senere i opgaven.

I et faid in til sort, slutter musikken. Der fades ud igen til et nyt establishing long shot af broen og musikken genoptager, dog med en mere munter komposition. I det første shot af broen, er ca.40 % dækket af kornmarker og resten af himmel. Tankerne ledes hurtigt tilbage til 1800-tallets guldaldermalerier, med kornmarker som symbol på en autentisk bondekultur. Men her skærer den moderne bro mellem himlen og kornmarkerne, og fungerer således som bindeleddet mellem de to dimensioner, der kan læses som forbindelsen mellem Gud og fædrelandet. Den idylliske fremstilling forstærkes af denikke-diegetiske musik, hvis rolle er af stor betydning gennem hele filmen.
Via de mange forskellige vinkler der tages i brug, understreges ikke kun vigtigheden af broen, men filmoplevelsen bliver ligeledes mere lyrisk end faktuel. Der er generelt få kamerabevægelser og mange af indstillingerne forestiller den stillestående bro og himmel, hvor vandet er det eneste ”levende” element i billedet. Der...