Mightyk

¡NUESTRA PALABRA ES NUESTRA ARMA!

Simon Bruhn Laursen, Emilie Ny Brockdorff & Mia Elisabeth Roum Nielsen
1

Bachelorprojekt Spansk og International Virksomhedskommunikation Vejleder: Inge W. Thostrup

Resume af “Nuestra palabra es nuestra arma”
Af Simon Bruhn Laursen, Emilie Ny Brockdorff og Mia Elisabeth Roum Nielsen

Den mexicanske zapatistabevægelse EZLN er en af de førstemodstandsbevægelser, som har anvendt in-

ternettet til at udvide deres lokale modstand til den internationale scene. Bevægelsen bliver på grund af og støtte.

dette og dens mål anset for at være anderledes end tidligere guerillagrupper. Bevægelsens ikke-voldige metode, dens innovative struktur og dens symbolske kommunikation har betydet, at bevægelsen har kunDerfor omhandler projektet ”Nuestrapalabra es nuestra arma” en analyse af zapatistabevægelsens identinet differentiere sig selv fra andre grupper og dermed skabe stor international opmærksomhed, sympati

funds myter.

tet samt en analyse af, hvordan bevægelsen benytter denne identitet i dens kommunikation. Dette ses ud

For at forstå bevægelsens opståen redegøres der i projektet for Mexicos historie og zapatistabevægelsenshvordan denne hjælper dem i produktionen af myter som kommunikativ strategi.

fra zapatisternes anvendelse af myter til at modbevise den dominerende klasse i det mexicanske sam-

historie for at forstå de historisk undertrykkende faktorer, som ifølge vores anvendte teorier spiller en

væsentlig rolle i konstruktionen af kollektiv identitet. Den empiriske base er interviews samt tekster, somer produceret af bevægelsen selv. Dette anvendes til at opnå en forståelse af bevægelsens identitet, og res arbejde tager udgangspunkt i og udvider Alain Touraines typologi om sociale bevægelser, som baserer sig på tre principper; bevægelsens identitet, bevægelsens fjende og bevægelsens mål. Melucci tillægger den kollektive handling stor værdi på baggrund af bevægelsens identitetsdannelse,hvorimod Castells har underbygge analysens første del. Ved analyse af bevægelsens identitet har vi kunnet forstå, at zapatistastørre fokus på samfundsstrukturernes indvirkning på dannelsen af identiteter. Teorierne bruges til at

Alberto Melucci og Manuel Castells har udviklet teorier om sociale bevægelsers identitet. Begge teoretike-

sen søger at ændre den demokratiske struktur i Mexico ogredefinere indianernes og andre minoritetsgruppers position i samfundet. Med denne viden undersøger vi zapatistabevægelsens kollektive handling herunder deres kommunikative strategi.

bevægelsen har udviklet sig fra at være en modstandsidentitet til at være en projektidentitet, da bevægel-

Roland Barthes’ teori om myter baserer sig på Ferdinand Saussures videnskab om tegn; semiotikken. Barthesbeskriver myter som værende kommunikationssystemer og budskaber. Ved anvendelse af myter dannes der en falsk bevidsthed om, hvordan verden hænger sammen, hvilket især kan benyttes af den dan myter kan bruges til at omdanne historiske og kulturelle hændelser til ”naturlige” fænomener. Denne dominerende klasse til at bevare sin status og position i samfundet. Barthes’ teori skildrer ligeledes,hvorteori anvendes til at underbygge analysens anden del, hvori vi analyserer os frem til zapatistabevægelsens

brug af myter som kommunikativ strategi og fortolker, ud fra bevægelsens egne tekster og ideologi, my2

ternes budskab. Bevægelsens kommunikative handling diskuteres herefter i forhold til begivenheder i indflydelse på de mexicanske strukturer og dermed de indianske samfund.

Gennemderes myter gør zapatisterne sig til talsmænd for alle verdens undertrykte minoriteter og har således sat fokus på neoliberalismens effekt på menneskeligheden. Ved bevægelsens brug af myter søger

Mexico for at opnå forståelse af, hvordan denne kommunikation og dermed bevægelsens virke har haft

den at engagere civilsamfundet både nationalt, som internationalt, i sin søgen efter demokrati og...